Mission : At udbrede kendskabet til den cubanske og latinamerikanske kultur I Danmark og deraf udvikle samhørighed og gensidig forståelse for begge kulturer.
Vision : Ekko fra Cuba, er et samlet forløb som varer en uge, hvor københavnere, gæster fra ind og udland kan mødes og få indblik i den cubanske kultur, dans, kunst, musik, madkultur, traditioner, religion og samfundsforhold.
Den cubanske musik og dans, er i danskernes bevidsthed og fungerer som et samlingspunkt for danskere og indvandrere. Vores intention er at præsentere mange forskellige aspekter af den cubanske kultur, hvor tilgangen er udveksling og åbenhed for inddragelse af andre kulturer.Vi håber med denne festival, at være med til at skabe et positivt billede af indvandrere, samt at udvikle en fælles forståelse for begge kulturer.
Præsentation : Juan Armand er født og opvokset på Cuba, er uddannet danser og har siden 2000 boet i Danmark. Juan laver under kunstnernavnet Salsazucar danseundervisning indenfor stilarterne afrocubansk dans, salsa, mambo, cha cha cha m.m.
Han har siden sommeren 2002, indgået i et samarbejde med Kulturstaldene, omkring arrangementer af forskellig art, såsom danseshows, karneval for børn, film, større festarrangementer. Dette samarbejde har udviklet sig og vi arrangerer nu i fællesskab nogle meget vellykkede arrangementer. Juan Armand er en vellidt person blandt latinamerikanere og miljøer som arbejder for udbredelsen af cubansk og latinamerikansk kultur. Han har i særlig grad bidraget til at danskerne er begyndt at danse cubanske danse og høre cubansk musik.
dokumentar film og spillefilm
debat/høring om Cubas politiske og sociale situation – nu og i fremtiden
live musik cubansk
danseshows (med internationale dansere, afrocubansk danseshow, moderne cubansk danseshow med herboende cubanere )
danseundervisning
danseworkshops
salsatek
udstillinger
dominoturnering
mad